TRUSOUND TEKNOLOGI

NATURTRO LYD I REALTID

TruSound teknologien hjælper med at reproducere og gengive alverdens lyde perfekt og giver brugere mulighed for at tilpasse sig alt – lige fra tale til natur, samtale og musik. 

TruSound stabilisator 

Der findes dokumentation, som tyder på, at høreapparatbrugere foretrækker lydkvalitet genereret af et langsomt kompressionssystem. Men nogle gange er langsomme kompressorer ikke nok. Derfor har vi udviklet TruSound stabilisatorer.

TruSound stabilisatorer bidrager til at bevare den høje lydkvalitet, der forventes af TruSound kompressionssystemet – selv i krævende situationer. Stabilisatorer er beregnet til at håndtere hurtige ændringer i lydmiljøer for at forhindre smearing af signalernes temporale og spektrale kontrast

Pludselige ændringer i lydstyrken 
Kraftig støj har ikke samme grad af forstærkning som anvendes i rolige omgivelser. Når lydniveauer stiger hurtigt, skal høreapparater kunne reagere hurtigt på disse ændringer – ligesom når en bruger forlader et overfyldt rum for at tage telefonen. TruSound stabilisatorer er med til at udjævne lydtoppene, så lyden aldrig bliver for kraftig for brugeren.  

TruSound Softener
En undersøgelse foretaget af Keidser et al. (2009) viste, at transiente lyde ofte opfattes som mere generende for høreapparatbrugere end for ikke-brugere. Med TruSound Softener minimerer vi den irritation, som sådanne lyde skaber uden helt at fjerne dem. 

Transiente lyde kan optræde på alle lydniveauer: 

  • Svage transiente lyde omfatter tastaturklik og tikkende ure 
  • Mediumtransiente lyde omfatter klirren fra bestik og porcelæn 
  • Kraftige transiente lyde omfatter fyrværkeri og hammerslag 

Kraftige transiente lyde varer i mindre end ét sekund og når hurtigt deres højeste. De overskrider ofte høreapparatbrugerens komfortniveau, hvis forstærkningen ikke reduceres. Svage og mediumhøje niveauer har dog brug for den forstærkning for at kunne blive hørt. Med TruSound Softener kan alle transiente støjlyde identificeres og håndteres effektivt uden at påvirke talelyde.  
 
Svage lyde skal være hørbare, tale forståelig og kraftige lyde behagelige for høreapparatbrugere. Det hjælper TruSound Softener med at sikre ved at reducere forstærkningen i forhold til brugerens høretab for at give en behagelig og realistisk gengivelse af lydomgivelserne.  

 
 
REPRODUCER OG GENGIV ALVERDENS LYDE MED TRUSOUND TEKNOLOGI

TruSound kompression 
Høreapparatkompressorer justerer forstærkningen efter det aktuelle lydmiljø og brugerens høretab. Målforstærkning er baseret på tre lydniveauer: svage lyde, normalt taleniveau og kraftige lyde. 

  • For svage lyde bestræber Widex sig på nøje at matche en normalthørendes opfattelse af lydstyrke.   
  • For typiske taleniveauer er målet optimal taleforståelighed. Dette omfatter et equaliseringssystem, hvor hvert frekvensområde forstærkes for at gøre talelyde hørbare. Forstærkning optimeres også efter brugerens lydmiljø.
  • For kraftige lyde er strategien at sikre, at brugeren opfatter dem som kraftige, men ikke ubehagelige. 

Den hastighed, forstærkningen reguleres med i kompressorerne, er en vigtig faktor for lydkvaliteten. Undersøgelser viser, at et langsomt kompressionssystem giver den bedste lydkvalitet. Brugere foretrækker generelt lave kompressionshastigheder til de fleste inputniveauer.

 

TruSound Compression sikrer dette ved at justere forstærkning efter et lineært systems generelle lydniveau og lydkvalitet. Det bidrager til at bevare de spektrale og temporale kontraster i talesignaler.

TruSound automatisk outputkontrol 

AOC (automatisk outputkontrol). Det sidste trin i høreapparatbehandlingen er at sikre, at lyd af høj kvalitet afspilles tilbage til brugeren. AOC sikrer dette ved at overvåge det lydsignal, der sendes til højttaleren for at undgå signaler, der er for kraftige til, at den kan håndtere dem. Dette involverer to trin:  

  • Smalbånds AOC-funktionen – for det første kontrollerer AOC-funktionen, om hver kanals styrkeniveau overstiger det Maximum Power Output, der er indstillet i tilpasningssoftwaren til brugeren. Hvis det gør, reducerer AOC-funktionen forstærkningen i den relevante kanal. Hvis signalet ikke er kraftigt nok til at påvirke de tilstødende kanalers niveau, bliver forstærkningen også justeret der.  
  • Bredbånds AOC-funktionen – AOC-funktionen måler den nøjagtige styrke i slutsignalet for at undgå outputsignaler, der er for kraftige for brugeren. Ved hjælp af en eksisterende lille forsinkelse i signalkæden kan målingen udføres tilstrækkeligt tidligt for systemet til at kunne håndtere signalet før afspilning.  

WIDEX ESHOP – HURTIG OG PRAKTISK BESTILLING FOR PROFESSIONELLE

Du kan bestille alt fra vores lager gennem Widex ESHOP – lige fra høreapparater, tilbehør og reservedele til personligt tilpassede høreapparater. 
Shop nu

RELATERET INDHOLD

Gå til toppen